Køb af andelsbolig

Styr uden om de dårlige andelsboligforeninger - få kyndig køberrådgivning af din boligadvokat.

Vi er eksperter inden for andelsboligområdet.

Når du køber en andelsbolig køber du så at sige en ret til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening.

Andelsboliger er typisk billigere end tilsvarende ejerboliger, men der betales en større månedlig boligafgift (husleje) til at dække andelsboligforeningens udgifter til driften og afdrag og renter på andelsboligforeningens lån.

En andelsboligforening har typisk store lån i ejendommen, derfor er det vigtigt at få undersøgt , at det er en sund forening, du køber en andelslejlighed i.

Prisen er fastlagt ud fra vedtægterne i andelsboligforeningen, men der kan ske fejl ved beregningen, og det er derfor meget vigtigt at du sikrer dig, at prisen er fastsat korrekt og ud fra aktuelle tal.

Reglerne om ejerskifteforsikring og tilstandsrapport gælder ikke ved køb og salg af andelsbolig, så det er en god ide at gennemgå andelslejligheden med en håndværker, inden du skriver under på en overdragelsesaftale eller købsaftale.

Når lejligheden er overtaget, skal den gennemgås for fejl og mangler og der skal fremsættes krav overfor sælger og andelsboligforeningens bestyrelsen inden for typisk 2-3 uger.