Menu

Hævd

Helt tilbage fra 1600-tallet har der eksisteret regler, der gør det muligt at få ejendomsretten til jord eller ting - eller få retten til at bruge en vej eller sti. Disse regler gælder stadig den dag i dag - og retsinstituttet hedder hævd.

Hævdsager ender ofte ved domstolene og vil som typisk være dækket af retshjælpsforsikringen. Du vil derfor som udgangspunkt ikke have udgifter til en retssag.

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, så kontakt vores specialist indenfor hævd.  

Der findes 2 forskellige former for hævd – nemlig ejendomshævd og brugshævd.

Ved ejendomshævd vinder den hævdende ejendomsretten til en genstand eller et stykke jord. Omvendt ved brugshævd (servituthævd), hvor den hævdende vinder ret til at bruge en genstand eller et stykke jord på en bestemt måde.

Der er tale om virkelig gamle regler, der står i Danske Lov fra 1693! Bestemmelserne om hævd findes i 5-5-1 og 5-5-2, der lyder således:

”Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar.”

”Mand kand saa vel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd.”

Betingelser

For at der kan ”vindes” hævd kræves det normalt, at den hævdende har gjort brug af en bestemt faktisk indretning.

Der vindes hævd på den brug, der er gjort. Har man udøvet en ejers rådighed, kan der være tale om ejendomshævd. Har man alene haft en begrænset brug, vindes der hævd på denne begrænsede brug.

Det er et krav, at den hævdendes brug har omfattet en positiv råden. Og denne råden skal være udøvet regelmæssigt og med stadighed gennem hævdstiden.

Ved undersøgelse af, hvorvidt der er vundet hævd skal disse betingelser altså undersøges nærmere. Som f.eks.:

sti over en ejendom = faktisk indretning

gåture på stien = positiv råden

regelmæssigt = f.eks. én gang om ugen

stadighed = kun mindre afbrydelser på et par uger pr. år i hævdstiden

Hævdstiden

Normalt antager man, at for at kunne vinde hævd, skal man have udøvet råden i 20 år. Desværre er det ikke så simpelt.

Ved servituthævd kræves det, at der er tale om såkaldt synbare indretninger for at hævdstiden er 20 år. Er der tale om usynbare indretninger, er hævdstiden derimod alderstid. Og herudover kræves det, at denne usynbare indretning har en særegen betydning for den hævdende.

En sti, en vej, eller f.eks. en havelåge er ikke i sig selv en synbar indretning. Hertil kræves noget mere, som f.eks. at det fremstår klart, at en sti er anbragt udelukkende til brug for den hævdende. Dette kunne f.eks. være en adgangsvej til en ejendom.

Alderstid defineres normalt som så langt tilbage, den ældste person i området kan huske (eller at ingen kan huske noget andet) eller ca. 40-50 år.

Alle-mands-hævd

Hvis en sti eller vej er blevet anvendt af ”alle og enhver” kan der ikke vindes hævd. Dette blev fastslået af Højesteret allerede i 1868.

Flere personer vinder hævd

Det anerkendes hos domstolene, at flere personer sammen kan vinde servituthævd.

F.eks. gav Østre Landsret i 1997 beboerne i én ejendom ret til at benytte en sti ned til en stand, selvom denne sti gik over en anden ejendom.

God tro

Det kræves ikke, at den hævdende i såkaldt god tro. Derimod anerkendes ”snigehævd” heller ikke hos domstolene. Det betyder ikke, at den udøvede råden skal være åbenlys for enhver, men den udøvede råden må omvendt heller ikke forsøges skjult.