Menu

Frivillig akkord

Hvis der er uoverstigelige økonomiske problemer i din virksomhed, kan en frivillig akkordordning med kreditorerne overvejes. 

En frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og dennes kreditorer, hvor kreditorerne helt eller delvist eftergiver gælden (akkordering) eller giver henstand med betaling af gælden (moratorium).

En frivillig akkord vil oftest omfatte alle kreditorerne for at undgå uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser. Den ansvarlige ledelse bør være forsigtige med, hvorledes virksomheden forholder sig i forbindelse med og under en frivillig akkord, da ledelsen under sådanne omstændigheder kan pådrage sig et erstatningsansvar, hvis der handles uforsvarligt overfor en eller flere kreditorer.

Typisk vil kreditorer stille krav om, at samtlige kreditorer deltager i en akkordordning. Hvis der er mange kreditorer i en virksomhed kan dette besværliggøre gennemførslen af en frivillig akkord. Hvis en eller flere kreditorer ikke ønsker at medvirke i en frivillig akkord, kan gennemførelse af en tvangsmæssig akkord (rekonstruktion) forsøges.  

Vi rådgiver dig så vi finder frem til den løsning, der bedst passer til dig og din virksomhed.