Menu

Separation og skilsmisse

Har I besluttet jer for en separation eller skilsmisse, er det vigtigt, at I ikke underskriver papirerne til Statsforvaltningen, før I har læst alt grundigt igennem.

Når I udfylder papirerne, skal I tage stilling til, om I ønsker ægtefællebidrag, og hvem af jer der skal overtage en eventuel lejebolig.

Hvis I ikke kan blive enige om disse vilkår, kan Statsforvaltningen sende sagen videre til retten. Domstolene afgør herefter vilkårene for separationen eller skilsmissen.

Har I børn sammen, er det en god ide tidligt at overveje, hvor børnene skal bo fremover. Hvis I ejer bolig sammen, skal I også finde en løsning på, om én af jer skal overtage denne, eller om boligen skal sælges.

Vi kan hjælpe

Vi rådgiver i sager om separation og skilsmisse, og kan hjælpe med udfyldelse af separations- og/eller skilsmisseansøgning, deltage i møde i Statsforvaltningen og føre sager ved domstolene.

Vi har også stor erfaring i at rådgive om forældremyndighed og bopæl, samvær og bidrag samt deling af jeres værdier (bodeling).