Menu

Priser

Vi arbejder med faste priser og efter princippet om "INGEN BOLIGHANDEL - INGEN ADVOKATREGNING"

Som din boligadvokat har vi valgt at indføre faste priser for køb og salg af fast ejendom. På denne måde er du sikker på ikke at få en grim overraskelse, når advokatregningen kommer.

Køb af bolig

10.500 kr.

Prisen er fast og omfatter vores samlede honorar for juridisk assistance i forbindelse med køb af bolig, herunder afholdelse møde med dig på vores kontor eller pr. telefon, godkendelse af købsaftalen, kontrol og ekspedition af digitalt skøde, kontrol og ekspedition af refusionsopgørelse og iøvrigt telefonsamtaler og korrespondance, oprettelse og journalisering.

Prisen for rådgivning ved køb af andelsbolig er 9.000 kr. - for rådgivning ved indgåelse af aftale om færdighusprojekt 10.500 kr. - for rådgivning ved indgåelse af entrepriseaftale om opførelse af bolig 10.500 kr.

Er der tale om en liebhaver ejendom til en købspris på 7.000.000 kr. eller derover er prisen for rådgivning 13.500 kr. inkl. moms.

Passer din situation ikke på beskrivelserne, så kontakt os - så aftaler vi en fast pris netop for dig.

Salg af bolig

8.750 kr.

Prisen er fast og omfatter vores samlede honorar for juridisk assistance i forbindelse med salg af din bolig, herunder afholdelse af møde med dig på vores kontor eller pr. telefon, godkendelse af købsaftalen, oprettelse, ekspedition og tinglysning af digitalt skøde, udarbejdelse og ekspedition af refusionsopgørelse og iøvrigt telefonsamtaler og korrespondance, oprettelse og journalisering.

Passer din situation ikke på beskrivelserne, så kontakt os - så aftaler vi en fast pris netop for dig. 

Advarsel

Mange aktører annoncerer med "skødeskrivning" til discountpriser.

Seriøs partsrepræsentation og rådgivning i forbindelse med køb og salg af fast ejendom indebærer langt mere end blot at skrive et skøde - og der er som bekendt ofte sammenhæng mellem kvalitet og pris. Desuden udgør "skødeskrivningen" den mindste del af vores ydelse.

Godkendelse af købsaftalens juridiske og finansielle indhold og den dertil knyttede rådgivning og den lovpligtige forsikringsdækning af det hermed forbundne ansvar er "kerneydelsen" fra boligadvokaten. Selve udarbejdelsen af skødet er en underordnet ting set i forhold hertil. Vær opmærksom på, at det er ulovligt for ejendomsmægleren at repræsentere køberen i en sag, hvor mægleren også repræsenterer sælger.

Vi tilbyder ikke "skødeskrivning" - men seriøs og uafhængig rådgivning.

Alle priser er angivet inkl. moms. ekskl. afgifter, gebyrer og lign.
Priserne gælder for villaer, sommerhuse, andelsboliger og ejerlejligheder, hvor boligen er solgt eller købt via ejendomsmægler, og hvor der foreligger en underskrevet købsaftale.
Der tages forbehold for prisændringer.